Lidt om kalkmalerier

Sammenlignet med andre lande har Danmark den største og fineste samling af kalkmalerier. Danmarks middelalderlige kalkmalerier findes næsten udelukkende bevaret i kirkerne, det skyldes, at de verdslige bygninger fra den tid er borte eller ganske forvandlet.

I perioden 1050-1250 oplevede Danmark et sandt byggeboom, hvor der på ganske få hundrede år blev bygget flere end 2.000 kirker. Vi formoder alle disse kirker blev dekoreret med kalkmalerier, og man malede kalkmalerier i de næste 500 år. Mange udsmykninger er dog gået tabt med tiden, nogle ligger gemt under nyere perioders udsmykninger eller er slet ikke blevet fremdraget fra den hvide kalk. I denne billeddatabase findes der titusindvis af gengivelser af kalkmalerier fra perioden 1100 til 1600, og enkelte af nyere dato.

Geografisk afgrænsning
Middelalderens Danmark var større end det er i dag. Dengang hørte stifterne Slesvig og Lund også til det danske kongerige. Derfor er der billeder med i kalkmaleridatabasen fra kirker, der i dag ligger i Tyskland og Sverige. Vi har registreret kirkenes middelalderlige herred og stift, men ved sammenligning af motiverne har det vist sig, at det var de geografiske grænser der i højere grad end stiftsgrænserne påvirkede valget og udformningen af kirkernes udsmykning. Kalkmaleriernes samliv med kirkebygningerne giver dem nemlig en århundredlang lokalhistorisk forankring, hvilket kan forklare nogle af de forskelle på motivvalg og maletidspunkter, vi finder i henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark.

Motivvalg
Hovedparten af de kalkmalede udsmykninger blev bekostet af verdslige folk og rummer mange ikke-religiøse motiver, men er knyttet til kirkelivet gennem århundreder. De fleste motiver skildrer scener fra bibelen og helgenlegender, men en del har billedvalg så grove, at vi i dag har svært ved at forbinde dem med en religiøs udsmykning, og vi spørger os selv, om det virkelig hører til i en kirke. Set i vores bakspejl kan alle billederne fortælle os en masse om datidens mennesker og samfund. Malerierne henviser til det gamle testamente og det nye Testamente, men også meget andet, som f.eks. dyr, fabelvæsener, sære figurer, ornamentik, himmel og helvede, arbejde, værktøj, hverdagsliv, moral, tøj, våben og drab. Nogle motiver ændrer sig med tiden andre stort set ikke. Nogle motiver falder ud og andre kommer til. Udover motivvalget, sker der også en ændring i malemåden gennem årene. Det er spændende at se udviklingen over tid, og det er nemt med en søgning i kalkmaleridatabasen.

Tidens stilarter
De fleste kirker blev fra starten udsmykket med kalkmalerier. Men kirkerne oplevede adskillige om- og tilbygninger gennem hele middelalderen. De blev udvidet og ændret, så de passede til tidens mode og krav. Mange kirker fik med tiden hvælvinger, tårne, sideskibe, sakristier og våbenhuse, og med ombygningerne fulgte oftest en hel eller delvis ny udsmykning af kirkernes indre, så der findes i dag kun ganske få kirker, hvor en helhedsudsmykning endnu er bevaret.

Romansk tid
De tidligste malerier, der er bevaret, dateres til omkring år 1100. Fra 1100-1250 er kalkmalerierne ofte malet "al fresco", det vil sige på det våde pudslag. De har som oftest blå baggrund, hvilket var meget kostbart, da pigmentet er pulveriseret lapis lazuli, som blev importeret fra udlandet. I den romanske periode som denne tid kaldes, er billederne fuldt udmalet med stive, fornemme personer. Kirkerne havde flade trælofter, og kalkmalerierne blev malet på væggene i lineære rækker over hinanden. Motiverne er oftest skildringer af kendte historier fra bibelen og helgenlegenderne, og de repræsenterer de store jordejeres høvdingesamfund.

Tidlig middelalder
I den efterfølgende periode blev kalkmalerierne påført kalken med et bindemiddel, og baggrunden er derfor hvid, sommetider dog udsmykket med en mere eller mindre omfattende mønsterdekoration. Malerierne i den tidlige middelalder (1300-tallet) er elegante og raffinerede, de skildrer hyppigt det høviske overklassemiljø.

Senmiddelalderen
Senmiddelalderens mange billeder (1400-1550) findes på de nye hvælvinger. Vi ser en hel række nye motivgrupper i denne periode. De er folkelige, realistiske og fulde af fortællinger. De er ofte udtryk for den nye klasse af fæstebønder. I hvælvingernes udsmykninger er der ingen lineær læseretning, da motiverne anbringes efter deres betydning, hvor østkapperne er de vigtigste og mest religiøse, hvorimod de mere verdslige scener ofte ses i vestkapperne. Eksempel: Skabelsen mod øst - Adam og Evas arbejde mod vest.

Efter reformationen
Der var ikke billedstorm i Danmark i forbindelse med reformationen, hvor de gamle katolske motiver bliver ødelagt eller kalket over, som man så det andre steder i Europa. Billederne der dateres fra 1550-1600 er skabt i tiden efter reformationen, Nogle katolske motiver forsvinder, men mange motiver gengives på nøjagtig samme måde som før reformationen med katolske helgener osv. Det tyder på at billedtraditionen er meget stærk.

Kalkmalerierne forsvinder og bliver fremdraget igen
Moden skifter, og billederne blev med tiden anset for gamle, falmede og umoderne, så i århundrederne efter reformationen blev motiverne efterhånden kalket over og kirkerne kalket hvide. Fra midten af forrige århundrede begyndte man at fremdrage kalkmalerierne igen, og i dag betragtes de som en af vores allerstørste kulturskatte.